Paradis

Teatret De Røde Heste / Teater Refleksion: Paradis

Paradis er en livsbekræftende historie om en bedemand.
Her er, hvad man ved om bedemanden: Han gør, hvad bedemænd gør, han ordner de døde, han vasker dem, friserer dem, giver dem rent tøj på, putter dem i deres kister og lægger låget på.
Han har ikke nogen kone.
Han har ingen hund eller kat, for bedemanden véd, at dyr har det med at dø tidligt. Det kan ikke rigtigt betale sig.
Men her er, hvad man IKKE ved om bedemanden: Han kan tale med de døde! Og de døde taler gerne om blomster og damers numser og schæferhunde og carporte og vejret og alt det, de ikke nåede.
Og det dér med Paradis er bare noget bedemanden finder på for at trøste en ung pige, der er død alt for tidligt.
Men måske passer det … måske findes Paradis?

Pressen skriver:
I hænderne på Teater Refleksion og De Røde Heste springer Kim Fups Aakesons bog lyslevende og livsbekræftende ud. Takket være en vellykket cocktail af kunstneriske kræfter i dansk fortælleteaters og animationsteaters super-liga.
Af Kirsten Dahl, kultur@stiften.dk

Skuespiller: Claus Mandøe
Tekst: Efter bog af Kim Fupz Aakeson
Instruktion: Bjarne Sandborg
Scenografi og dukker: Mariann Aagaard
Lysdesign: Morten Ladefoged
Musik og lyddesign: Niels Kilele og Morten Laursen

 

SPILLESTED:
Medborgerhuset, sal C (1)
Søndag 12/11 kl. 11:00 (Denne forestilling spilles på engelsk)
Søndag 12/11 kl. 14:00 (Denne forestilling spilles på dansk)

 

INFORMATION
Alder: Fra 8 år
Sprog: Dansk (Forestillingen kl. 11:00 er på engelsk)
Pris: 40 kr.
Varighed: 45 minutter

Køb billetter online (muligt fra mandag 4/9 kl. 10):  Køb billetter her

 

Festival of Wonder 2017