Gruppe 38 og Carte Blanche: Androkles og løven

Hed som en ovn
Trøstesløs tør
Et glødende sandhav
under solens ildebrand
Ikke et træ, der kan give kølende skygge
sådan er Libyens ørken
Her vakler Androkles på bare fødder hen over det glohede sand
Han stønner af tørst og trygler om vand
Men ingen hører ham,
der er kun sand og sand
Sand i øjnene og sand i munden
Sand til alle sider.

Androkles er slave, solgt til en romersk købmand. Da han bliver beskyldt for tyveri, må han flygte ud i ørkenens brændende sol for at undgå at blive kastet for løverne. Pludselig, midt i den bælgmørke nat, lyder et brøl så højt, at Androkles’ hjerte fryser til is.

Publikum ligger i hængekøjer under en strålende himmel og hører, ser og mærker dette vidunderlige gamle, mytiske eventyr. Så vidunderligt farligt og frydeligt – især for børn og voksne.

Se videoklip

Forestillingen er skabt af: Sara Topsøe-Jensen, Bodil Alling, Søren Søndberg, Søren la Cour, Lars K. Olesen, Betina Møller, Li Have Lehmann og Diana Gade Olesen
Medvirkende: Bodil Alling, Søren Søndberg, Søren la Cour og Lars K. Olesen
Foto: Bo Amstrup

SPILLESTED:
Langsøhallen, scene 1 (8)
Lørdag 11. november kl. 12:00
Søndag 12. november kl. 12:00
Søndag 12. november kl. 14:00

 

INFORMATION:
Alder: Voksne og børn fra 6 år
Sprog: Dansk
Pris: 40 kr.
Varighed: 40 minutter

Køb billetter online (muligt fra mandag 4/9 kl. 10): Køb billetter her

Festival of Wonder 2017